Skørstjerner spiste med ved en hval for 9,5 millioner år siden
Forskere har fundet mikroskopiske rester af skørstjerner ved et forhistorisk hvalskelet, hvilket giver ny viden om havbunden for millioner af år siden.
Kort fortalt
- Forskere har fundet fossile skørstjerner ved et 9,5 millioner år gammelt hvalskelet i Danmark.
- Fundet består af bittesmå skeletplader fra den nyopdagede art Ophiura huebnerjenseni.
- Det er det første kendte fossile bevis på skørstjerner knyttet til et hvalfald på havbunden.
Et usædvanligt fossilfund i Danmark kaster nyt lys over fortidens dyreliv på havbunden. Rester af skørstjerner fundet tæt ved et skelet af en forhistorisk næbhval tyder på, at dyrene samlede sig omkring sunkne hvalkroppe for 9,5 millioner år siden. Det viser en ny videnskabelig undersøgelse af materiale fundet i den sønderjyske undergrund.
Hvis forskernes tolkning af fundet holder stik, er der tale om det første fossile vidnesbyrd om en skørstjerne, der er knyttet til et såkaldt hvalfald. Fagudtrykket dækker over en død hval, som er sunket til havbunden, samt det særlige samfund af havdyr, som kadaveret skaber næringsgrundlag for. Fundet giver dermed forskerne et unikt indblik i et forhistorisk økosystem.
Nyt kig på fortidens havbund
I vore dages have er det et velkendt fænomen, at skørstjerner flokkes omkring døde hvaler på havets bund. På sådanne steder findes dyrene undertiden i betydeligt højere tætheder end på den omgivende havbund. Kadaveret tiltrækker en bred vifte af bundlevende organismer, som lever af den tilgængelige næring.
Det nye fund fra Danmark peger på, at dette samspil i havet har fundet sted gennem mange millioner år. De afgørende spor er ganske små og består af bittesmå skeletplader. Pladerne stammer fra en art af skørstjerner, som hidtil har været ukendt for videnskaben, og som nu er blevet navngivet Ophiura huebnerjenseni.
Undersøgt under mikroskop
Selve sedimentet med de mikroskopiske rester blev indsamlet i 2018. Det skete under udgravningen af den pågældende næbhvals underkæbe og fire hvirvler. Prøverne blev udtaget cirka 6,5 meter under toppen af det blotlagte ler, hvilket geologisk set svarer til et lag med en alder på omkring 9,5 millioner år.
I alt fem prøver af sedimentet blev efterfølgende undersøgt i laboratoriet. Prøverne blev tørret, opblødt og vasket gennem fine sigter for at udskille de mindste bestanddele. Herefter blev materialet gennemgået og udplukket under et mikroskop, og de fineste fund blev til sidst fotograferet i detaljer ved hjælp af et scanning elektronmikroskop.
Samarbejde mellem museer
Den videnskabelige undersøgelse er udført som et samarbejde på tværs af landegrænser. Studiet blev ledet af Ben Thuy, som er palæontologisk kurator ved Luxembourgs Naturhistoriske Nationalmuseum.
Han har udarbejdet undersøgelsen sammen med Mette Elstrup og Trine Sørensen, som begge er tilknyttet Museum Sønderjylland. Tilsammen har forskerne kunnet dokumentere de små skeletrester og beskrive, hvordan de bittesmå plader giver viden om et fortidigt samfund af bundlevende dyr på havets bund.
Kilde: Earth.com / Museum Sønderjylland. Datoer og tider er arrangørens og kan ændres.
